Hjem
Blå rosella
( Platycerus adscitus )
Længde 25-30 cm, Rugeperiode 26 dage, Flyvefærdig 35 dage, Kuldstørrelse 5-7 æg.
Beskrivelse
Denne beskrivelse er af den blåkindede rosella (P. a.
adscitus):
Issen, nakken og øredækfjerene er lysegule. Tøjlerne og det
øverste af kindpletten er hvid, mens det nederste af kindpletten er violetblå.
Det øverste af brystet er gult med varierende islæt af blåt, mens det nederste
af brystet samt bugen er blå dog mere grønligblå på siderne. Fjerene på brystet
og bugen har svage mørke rande. Gumpen og underhaledækfjerene er røde.
Undervingedækfjerene er violetblå. Nakken og overryggen samt albuefjerene har
sort midte med en bred lysegul kant på fjerene.
De inderste mellemdækfjer er sorte, og de yderste er
violetblå. De ydre albuefjer, hånddækfjerene og yderfane af inderste del af
svingfjerene er dyb violetblå. Underryggen er grønligblå gående over i mere
mørk gullig på gumpen og overhaledækfjerene, og hver fjer har svag mørk rand.
De midterste halefjer er blå ved basis og har brede lyseblå ender med
blålighvid spids, undersiden af halen er lyseblå, og der er ingen
undervingestribe hos hannen, men det er der hos hunnen, der ellers ligner
hannen fuldstændig.
Næbbet er homfarvet, iris er mørkebrun, og benene er grå.
Længden er ca. 30 cm. Ungfugle ligner de voksne, men har ofte rødlige fjer i
hovedet og er ofte lidt mere grålige i tonen. Der er undervingestribe hos dem.
Den blå rosella (P. a. palliceps) ser sådan ud:
Panden, kindpletten og struben er hvide, mens issen, nakken
og øredækfjerene er lysegule. Fjerene på baghalsen og overryggen er sorte med
brede gyldengule rande. De inderste albuefjer er sorte med brede grønligblå
rande iblandet lidt gyldengult. Underryggen, gumpen og overhaledækfjerene er
grønligblå og med svage mørke rande. Undersiden med undtagelse af den røde gump
og de røde underhaledækfjer er blå med varierende mængde gullighvide tegninger
på det øverste af brystet. Der er undervingestribe. Den er lidt større end den
blåkindede.
En lille pudsighed er, at Forshaw angiver, at den vejer
mindre for hannens vedkommende, mens hunnen kan veje næsten 70 procent mere end
hannen (for den blå rosella). Blåkindet han: 89-113 gram, blåkindet hun: 82-110
gram. Blå rosella han: 104-115 gram, blå rosella hun: 95 -17 5 gram!
Der er ret stor enighed om, hvorvidt den er mere sart end
den almindelige rosella og om, at den heller ikke er så livlig som de andre.
Den er måske knapt så robust som de fleste andre rosellaer, og den bør have et
ikke for koldt opholdssted om vinteren. Dens voliere skal være god og lang, og
redekassen må ikke være for lille, men den behøver ikke at være af den store
type som til kongeparakitter. Der må gerne være et godt tykt bundmateriale. Der
er stor variation med hensyn til de forskellige fugles ynglevillighed. Nogle
hunner lægger æg i lange baner, nogle få vil ikke ruge, og opdrættere har haft
dårlige erfaringer med at lade dem gå i nærheden af andre rosellaer. Blev de så
flyttet, så de slet ikke kunne se en anden rosella, gik de ret hurtigt i gang.
Nogle hunner er ikke til at få til at yngle på den for os bedste tid fra marts
til juni, men de vil absolut i gang i december med de deraf følgende problemer.
Nogle lægger for store kuld, så æggene ikke bliver passet ordentligt under
rugningen
Der er en tendens til, at ægantallet i fangenskab er større
end i naturen, og kuld på 5 og 6 er ofte set, ja endda op til 8. Det kan rent
økonomisk være en fordel for opdrætteren, men for avlen kan det være en ulempe.
I naturen vil fugle med arv for mange æg i et kuld i gode år få mange unger.
Derved vil deres gener "dominere" i avlen, men hvis årene er dårlige
med lidt føde, vil sådanne fugle ikke kunne opfostre ungerne, og de fleste vil
så gå til eller være svækkede. De fugle, der lægger færre æg, vil der imod i
dårlige tider kunne få flere stærke unger på pind, idet ungerne fra starten
ikke bliver svækkede. I fangenskab vil de fugle, der lægger mange æg, altid
have føde nok, og derfor vil deres afkom (og gener) præge fangenskabsbestanden.
Aggressiv han
Hannen kan godt være lidt skrap ved hunnen, hvis han kommer
i ynglestemning før hende. En opdrætter anbefaler, hvis det sker, at så kan man
trække et par svingfjer på hannens vinger, så han ikke flyver så godt. Hunnen
vil så få tid til at komme i ynglestemning, mens han får nye fjer.
Som foder anbefales det at bruge en god parakitblanding med
en del forskellige hirsesorter, men ikke for meget solsikke og kanariefrø. Der
må gerne være græsfrø og ukrudtsfrø i foderet, og så kan man give tidsel- og
mælkebøttefrø. Fuglene tager som regel ikke så megen frugt og bær, men vil godt
tage bl.a. gulerødder, og så elsker den at pille i friske frugtgrene.
I stedet for en færdigblanding kan man give de enkelte
frøsorter separat, og så kan man bruge solsikke, græsfrø, hirse og kanarie samt
tidsel. Det er desuden anbefaleisesværdigt ind imellem at give vitaminer. I
yngletiden kan man bruge spiret frø og evt. give dem en fuglesandkage lavet
efter pund til pund metoden. Den vil gerne bade, og man bør give den adgang til
frisk vand.
Opdræt
Når yngletiden kommer, skal reden være på plads, og ved
selve opdrættet er der intet til forskel fra de andre rosellaer. Ægantallet kan
som sagt variere fra 3 og op til 8, men lad være med at lade dem have mere end
højest 5 befrugtede æg. Det er hunnen, der ruger. Rugetiden er ca. 19 dage, og
ungerne bliver i reden i omkring 5 uger. Hannen begynder først at made ungerne,
når de efter ca. 4 til 5 uger forlader reden. Indtil da har hannen madet
hunnen, som så har madet ungerne. 2 til 3 uger senere er ungerne selvstændige.
Ungerne
Hos ungerne ses ofte røde fjer i hovedet, og på en
udstilling vil der ofte på dommerkortet stå noget i retning af: bør forsvinde
efter næste fældning. Det sker desværre ikke altid, at de røde farver helt
forsvinder, og man bør i fuglesagens interesse tilstræbe, at unger ikke har
røde fjer i hovedet på noget tidspunkt. Antagelig er det kun et spørgsmål om en
nøjere udvælgelse af avlsmaterialet.
Selvom størrelsesforskellen mellem de to racer er op mod 10
%, så er der ingen forskel på æggenes størrelse mellem de to racer.