Hjem
Diamantdue
( Geopelia cuneata )
Længde 17,5 cm. Rugeperiode 13 dage. Flyvefærdige 13 dage.
Kuldstørrelse 2 æg.
Diamantduen er grålig med fine hvide pletter over vingerne.
Vingerne har en brunere kulør end resten af kroppen. Der er et tydeligt område
med rød hudomkring øjnene, som bliver mere fremtrædende hos hannen i starten af
ynglesæsonen.
Ungfuglende er mere afdæmpede i farven end voksne fugle med
spraglede vingetegninger go den nøgne hud omkring øjnene er ikke så påfaldende.
Det kan være muligt at genkende en ung han, inden den skifter fjerdragt, hvis
han begynder at spille op til hunnerne på sin karakteristiske måde.
Kurtiseringen foregår ofte på jorden, hvor hannen bukker for hunnen og spreder
sine halefjer ud foran hende.
Et par skal havde en redeskål til kanariefugle som underlag
til deres rede, som vil blive konstrueret ved hjælp af stykker af mos, små kviste, fjer og andet
materiale som de samler rundt omkring i volieren. Selv om denne due yngler det
meste af året, er det at foretrække at begrænse parrets yngleaktivitet til
sommerperioden, når der er større chance for succes. Hunnen lægger to hvide æg,
som klækker efter 13 dage. Ungerne udvikler sig hurtigt og er flyvefærdige
efter en tilsvarende periode, hvor de ofte forlader reden, indende er helt i
stand til at flyve. Dette skal man dog ikke bekymre sig om, så længr de unge
duer har mulighed for at søge i ly, for hannen vil forsat passe dem, og snart
vil de kunne flyve op og sidde på grenene.
Diamantduen holdes best som et enkelt par og ikke i små
grupper. Der kan opstå slagsmål mellem hannerne, og yngleresultaterne vil
formentlig blive mindre tilfredsstillende. Der findes et voksende antal af
farvevarianter. Den første var den sølvfarvede, andre varianter omfatter
cremefarvet, lysebrun, kastanierød og gråblå. Der er udviklet brogede typer og
vingetegninger med tværbånd.
Dimantduen er nem at fodre. En blanding af hirsesorter er
den ideelle kost, suppleret med andre små frøtyper. Den spiser desuden
grøntfoder såsom hakket fuglegræs. Der skal gives blødfoder i yngle og
fældningaperioden.
Zebraduen ( G, striata ), der er lidt større og ikke holdes
så ofte som diamantduen, optræder i et stort område fra Indien østpå gennem
Asien og ned til Australien. Den varierer lidt i udsendet som en konsekvens af sin
kæmpemæssige udbredelse, men generelt er hunnen altid mere afdæmpet i farven
end hannen. Den har brug for en tilsvarende pasning.
Røde farver hos diamantduen har en rødbrun tone