Hjem
Gould's amadine
( Cbloebia gouldiae )
Længde 13 cm. Rugeperiode 14 dage. Flyvefærdige 21 dage.
Kuldstørrelse 4-5 æg.
Australien er hjemstedet for en pragtfinkeart, der er lige så smuk i farverne som
papegøjeamadinerne. Gould's amadine er usædvanlig, idet den forekommer vildt i
naturen med tre hovedfarver - rød, sort og gul ( der i virkeligheden mere er
orange ). Hunnerne er mere afdæmpede i farven end hannerne, der udvikler en
rød spids på næbbet, når de kommer i
ynglestemning. Interessen for Gould's amadine er så stor, at man har fremavlet
en række karakteristiske farvevarianter. De kan have en anderledes farve på
hovedet eller på brystet og kroppen, og somme tider over hele kroppen. Blandt
de mest populære varianter er de hvidbrystede og de lillabrystede former sammen
med den blåryggede, selvom mange opdrættere forsat betragter de naturlige
farveformer som de mest attraktive.
På tros af at den har været opdrættet i mange generationer,
har denne pragtfulde brug for at havde det varmt, og den skal overvintre i et
opvarmet vinterkvarter i tempererede områder. Parrene placeres sædvanligvis i
bure for at yngle. Nogle opdrættere holder både mågefinker og Gould's amadiner
for det tilfælde, at der skulle blive brug for et par fosterforældre. Gould's
amadine er sårbar overfor luftsækmider, bitte små parasitter, der lever i
luftvejene, hvor de besværer fuglenes åndedræt og forårsager stakåndethed og
tab af konditionen. Det er muligt at behandle tilfælde af luftsækmider med
ivemicin, men det er desuden nødvendigt at bryde smittecyklus. De voksne fugle
overfører miderne til deres unger, når de fodre dem ved at bruge ammefugle
inden de klækker, vil der ikke være nogen risiko for, at ungerne bliver
inficerede, forudsat at de bagefter bliver holdt væk fra enhver voksen fulg,
der kan bære parasitterne. Unger af Gould's amadine er meget kedeligt farvede
sammenlignet med de voksne. De begynder at få den voksne farvedragt, fra de er
omkring seks uger gamle, og det kan være en svær tid for dem. Det er vigtigt
ikke at fravænne ungerne for tidligt, da dette kan øge risikoen for, at de
sygner hen. Det betyder, at de taber sulet tværs over brystbenet. Det kan skyldes,
at fuglene ikke spiser nok til at opretholde deres kropsvægt, eller det kan
være resultatet efter en infektion. Hvis du er så uheldig,at du begynder at
miste unger, så er det vigtigt at få disse obduceret, for at den udløsende
årsag kan blive identificeret, og de resterende unger kan blive behandlet.
Når hannen af Gould's amadine som den rødhovedede form, der
ses her, kommer i ynglekondition, udvikler den en kirsebærrød næbspis,. Denne
form er recessiv i forhold til den sorthovede form.
Den gulhovedede Gould's amadine er den sjældneste form i
naturen.Det er den udvandede form af den rødhovedede.