![]() | Velkommen til Parakitter.dk | ![]() |
Hjem | Gråastrild ( Estrilda troglodytes )
Længde 10 cm. Rugeperiode 12 dage. Flyvefærdige 21 dage.
Kuldstørrelse 4-5 æg. Størsteparten af alle astrilder har mere brunt i deres
fjerdragt end sommerfuglefinkerne, som for eksempel gråastrilden, som
forekommer i det nordlige Afrika syd for Sahara. Kønsbestemmelsen kan være vanskelig udenfor ynglesæsonen,
hvor hanners underside får en mere kulørt rosa farve. De røde tegninger på
siden af hovedet er ikke til stor hjælp på grund af den lignende art. Helena
astrilden, som har næsten identiske ansigtstegninger, og hvor de brune striber
på kroppen er mere tydelige. Den mest åbenlyse forskel er, at gråastrilden har
en sort farve på ryggen, der strækker sig ned til oversiden af halefjerene.
Yngleresultater bliver som regel bedre, hvis man holder en gruppe af
gråastrilder sammen, således at det ikke vil have den store betydning, hvis du begår
en fejl, når du udparrer fuglene. Når ynglesæsonen nærmer sig, spiller hannen
op overfor sin udvalgte mage, mens han holder en tot redemateriale i sit næb.
Parrene foretrækker normalt at konstruere deres egen rede, selvom de
lejlighedsvis kan benytte en godt beskyttet redekurv. Reden væves ved hjælp af
græsstrå, trævlerfra kokosnødder og lignende materialer, og den er ret
voluminøs. Der er en tydelig åbning i toppen, der fører ned til et kammer, der
forbliver tomt, og med en skjult indgang til et andet kammer neden under. Det
første kammer kaldes hannens kammer og er bygget for at forvirre rovdyr, der
vil finde en tilsyneladende tom rede. |
Zebrafinke |