Hjem
Reklamer
Gæstebog
Købes Sælges
|
Korrekt kostblanding
Man skal ikke forvente, at nogen fugl kan eksistere på en
kost udelukkende af tørre frø. Frø har et lavt indhold af essentielle
aminosyrer, som er proteinernes hovedkomponent, men de findes også i vitaminer
som for eksempel vitamin A. Fugle behøver et meget større udvalg af fødeemner
for at få dækket alle deres ernæringsmæssige behov. Hvis din fugl nægter at spise en komplet diæt, vil du være
nødt til at give den fodertilskud for at forhindre en eventuel fejlernæring.
Dette kan fås både i dråbeform og i pulverform. Flydende præparater skal
tilsættes fuglenes drikkevand i den korrekte mængde. De har en tendens til at
være mindre omfattende med hensyn til deres indhold end pulveret, og der er
ingen garanti for, at fuglene vil drikke tilstrækkeligt vand til at få det
fulde udbytte, især ikke hvis vejret er vådt, hvor de måske vil foretrække at
drikke de regndråber, der sidder i trådnettet. Pulveriseret fodertilskud skal drysses over grøntsager eller
frugt. Det vil ikke hænge særlig godt fast på tørre frø og falder simpelthen
ned på bunden af fuglenes foderbeholder. Forskellige grøntsager spises med stor lyst af mange arter
lige fra papegøjer til fasaner. De fleste frugt- og insektædere foretrækker
frugt, men turakoer kan konsumere store mængder af grøntsager som en del af
deres normale kost. Forsøg at give en fast mængde af det, der nu er til
rådighed, i stedet for lejlighedsvis at give store mængder, hvilket kan føre til
fordøjelsesproblemer, hvis fuglene foræder sig. Af vilde planter vil både fuglegræs, mælkebøtter og græsaks
blive spist, men undgå at indsamle det fra områder, hvor der kan være sprøjtet
med ukrudtsmidler som i vejrabatter. Når det gælder dyrkede grøntsager, er
spinat let at dyrke, og den vil være et godt grøntfoder, også gennem hele
vinteren, ligesom kål og broccoli vil være det. Gulerødder kan også være værdifulde, især da de indeholder
forstadiet til vitamin A. De skal skrælles og skæres ud i små stykker for at
undgå spild; visse større papegøjer kan være uvillige til at bevæge sig ned på
gulvet i deres bur, hvis de taber deres foder, og de har sværere ved at tabe
mindre foderstykker. En frugt som man aldrig må give til fuglene er avocado,
fordi den kan være giftig for dem. Det er generelt det bedste at undgå
citrusfrugter, fordi deres indhold af syre kan resultere i ætsninger. Bananer
kan generelt ikke anbefales, fordi de kan være grisede og misfarve fjerene
rundt om næbbet. Alle umodne frugter kan være ufordøjelige. Spiseæbler er
almindeligt anvendte, og druer er et yndet valg, selvom de kun indeholder
relativt lidt næring. I nogle tilfælde, det gælder for eksempel hyrdestære, er du
nødt til at skære frugten i mindre stykker, som fuglen kan sluge hele, mens du,
når det gælder andre fugle, inklusive papegøjer, kan give frugten i store
stykker. En populær frugt blandt papegøjerne er granatæblet, som kan opbevares
på et tørt og koldt sted i en måned eller mere, hvorved man har dem til
rådighed efter slutningen af sæsonen. Fra tropiske områder er der et større
udvalg af frugter til rådighed, men sørg for at vælge frugter, som er faste og
ikke specielt saftige. Saften kan plette fuglenes fjerdragt, og det kan
tiltrække insekter som for eksempel gedehamse.
|
Sygdomme Redekasser Ringmærking Korrekt blanding Fodring af
frøædere
|