Hjem
Nympeparakit
( Nymphicus hollanddicus )
Længde 30 cm. Rugeperiode 19 dage. Flyvefærdige 35 dage.
Kuldstørrelse 5-6 æg.
Nymfeparakitten er nær beslægtet med kakaduen og kaldes
derfor også kakaduepapegøjen. Den har en længde på 30 til 35 cm. Farven er
askegrå, hoved og den karakteristiske top er gullig. Omkring øret ses en
gulerod plet og vingespejlet er stort og hvidt. Man kan let finde ud af, hvem
der er han og hun, fordi halens underside er sort hos hannen, mens den hos
hunnen er bleggul med gråbrune striber.
I naturen optræder nymfeparakitterne i større eller mindre
flokke, hvor de drager fra sted til sted for at opsøge føde. Fuglene er
almindelig i det centrale Australien. Nymfeparakitten har behov for et bur, som
er 70 x 40 x 70 cm (l, b, h). Men selvfølgelig må det gerne være større, hvis
man har mulighed for det. Det er naturligvis mest optimalt, hvis fuglene kan
flyve frit i en udendørs voliere. Inde i buret anbringer man pinde, grene,
(gerne fra naturen) som fuglen kan gribe omkring. Grenene må gerne være af
forskellig tykkelse, og så tykke, at fuglen ikke kan gribe hele vejen rundt. Herved
vil fuglen sætte kløerne i grenen og derved få et naturligt slid af kløerne. I
bunden af buret kan man lægge sandpapir og grus. Der skal være trug til frisk
drikkevand.
Hvis man ønsker at fuglene skal yngle, kan man sætte en
redekasse op på siden af buret. Derved undgår man, at redekassen optager plads
inde i buret. Der behøver kun at være et mindre indgangshul til redekassen. I
bunden af redekassen kommer man 6 til 8 cm savsmuld. Det er vigtigt, der ikke
er træk. Hvis volieren er indrettet rigtigt med beklædning af vindtæt materiale
på tre sider, kan nymfeparakitterne være ude hele året. I voliere kan man sætte
mindre træer - gerne op til et par meters højde, fordi fuglene godt kan lide at
sidde højt. Fjerdragten vil ofte fremtræde pænere, når fuglene er i voliere,
end når fuglene er i et mindre bur.
Græsfrø og urter er naturlige foderemner. Agurk, gulerod,
salat, kan man udmærket fodre med. Herudover kan man hos nogle dyrlæger og
dyrehandler købe parakitblandinger. Man tilbyder ny frøblanding dagligt, og en
til to gange om ugen tilsætter man vitamin A og D i form af levertran.
Endvidere kan man i buret sætte en kalksten op. Denne er med til at give fuglen
et kalktilskud og har samtidig en slibende effekt på næbet. Endvidere skal der
være frisk drikkevand.
Fordi nymfeparakitter optræder i flokke i naturen, trives de
bedst, hvis de er sammen med en eller flere. De kan gøres tamme, således at man
kan tage dem ud af buret og give dem en flyvetur. Man skal huske at lukke
vinduer og døre, fordi de er gode flyvere. Endvidere skal man sørge for at
fjerne det, som kan være farligt for fuglene. Husk buret må ikke stå i direkte
sollys bag en rude, fordi temperaturen kan blive så høj, at fuglene dør!