![]() | Velkommen til Parakitter.dk | ![]() |
Hjem | Rødbrystet græsparakit ( Neophema splendida )
Længde 20 cm. Rugeperiode 19 dage. Flyvefærdige 30 dage.
Kuldstørrelse 5-6 æg. Nogle opdrættere regner den rødbrystede græsparakit
(Neophema splendida) for at være mere attraktiv end selv turkisparakitten.
Hannen har en klart skarlagenrød farve på brystet i kontrast til den skinnende
blå farve på hovedet. Hunnen har til sammenligning et grønt bryst. Den bedst
kendte mutation er den havgrønne eller udtyndede blå, hvor den skarlagenrøde
farve på brystet hos hannen er forandret til en laksefarvet kulør, og hvor de
grønne områder har et klart blå skær. En rent blå form, med hvidt bryst hos
hannen, er også blevet frembragt. Selvom den er hårdfør, så har denne og andre
græsparakitter brug for et lyst læskur, og den kan lide af åndedrætsproblemer i
tåget vejr.
Den rødbrystede græsparakit kaldes således på grund den
skarlagenrøde Farve på brystet. Det er imidlertid hun hannen der har røde fjer
på brystet.
Den traditionelle, blå form af den rødbrystede græsparakit,
har et grønt skær over fjerdragten. Det er en hun, der ses her.
Den rent blå form af den rødbrystede Græsparakit er mindre
almindelig end den grønlige variant. Det er hannen, der vises til venstre. Læg
mærke til den hvide og let laksefarvet kulør. | |