![]() | Velkommen til Parakitter.dk | ![]() |
HjemSælges | ![]() Redekassernes form Der
er konstrueret kasser, hvor hele redebunden i sig selv er en skuffe,
der så kan tages ud og en ny sættes ind. Systemet ser elegant ud, men
det er lidt upraktisk, og døjer man med mider, så er det absolut det
bedste system til at holde på dem. Selve
redekassens udformning kan være mange ting. En lige op og ned kasse
bruges i mange volierer. Det er en nem og solid kasse at arbejde med.
Der bliver dog også lavet andre typer, så som skrå kasser, hvor
redebunden er til den ene side og indgangen er til den anden. Her vil
hunnen ikke kunne lade sig dumpe ned, og reden er ofte konstrueret, så
der indenfor hullet er en platform, hvor hannen kan overnatte. Den type
rede er lidt vanskeligere at konstruere, men hvor der er hjerterum, er
der jo også husrum. Har
man meget specielle parakitter, så kan det være nødvendigt at lave
reden i to etager. Den øverste bruges som entre, mens adgangen til den
nederste kan være et hul enten i bunden af entreen eller i siden af
entreen. Den type rede bruges for det meste til arter, hvor hunnen
kræver mørke i rugetiden. Her bør man lave en lem ud for redebunden, så
man kan kontrollere æg og unger. Nogle gængse mål for redekasser til papegøjer Mindre Aratingaer: 17 x 17 x 30 cm., hul 8 cm. Ædelparakitter: 17 x 17 x 28 cm., hul 5 cm. Græsparakitter: 17 x 17 x 25 cm., hul 6 cm. Aleksanderparakit: 20 x 20 x 30 cm., hul 8 cm. Rosellaer, nymfekakadu, sangparakitter: 25 x 25 x 35 cm., hul 8 cm. Jaco: 25 x 25 x 50 cm., hul 11 cm. Små araer: 33 x 33 x 50 cm., hul 15 cm | Fodring af frøædere |