Hjem
Senegalpapegøje
( Poicephalus senegalus )
Længde 25 cm. Rugeperiode 28 dage. Flyvefærdige 63 dage.
Kuldstørrelse 3-4 æg.
Slægten
Senegalpapegøjer omfatter 9 arter, hvoraf kun få indføres i Danmark. Det er
alle mindre papegøjer med farvestrålende fjerdragt.
Han: Fjerdragten overvejende grøn. Tøjler og nakke mørkegrå.
Kinder og øredækfjer sølvgrå. Hals grøn. Bryst og bug gul med orangefarvet
skær. Undervinge og underhale lysegul. Hale brungrøn. Næb gråt, iris gul og ben
brunlige. Hun: Som han
Udbredelse i Senegal og Gambia.
Senegalpapegøjen er ret støjende; dens kald består af en
serie raspende fløjt og ikke af disharmoniske skrig.
Senegalpapegøjen, eller Mohrenkopf som den også kaldes, er
den hyppigst indførte. Ofte kommer den til landet i mindre partier sammen med
Grå Jaco.
Den er som nyimporteret sky, og er der tale om ældre fugle,
vil dette næppe ændre sig. Yngre fugle derimod bliver let tamme, og arten
erstatter mange steder de større og mere kostbare papegøjearter. Som tamfugl
holdes Senegalpapegøjen i bure med ikke mindre end 50 x 50 cm i flademål. Også
som volierefugl i flok er arten fortrinlig. Den kan holdes ude året rundt, men
helst ikke sammen med andre papegøjearter. Senegalpapegøjen tilbydes
kanariefrø, hirse, havre, lidt solsikke og lidt nødder. Dertil frugt, især søde
æbler.
Opdræt er sket flere gange, men arten betragtes fortsat som
en vanskelig ynglefugl blandt fugleholdere. Til formålet anbefales redekasser
på ca. 25 x 25 cm i bundmål fremstillet i kraftigt materiale. Fuglene bør selv
have lejlighed til at tilpasse flyvehullet. Som opmadningsfoder anvendes spiret
frø, opblødt franskbrød og rigeligt grønt, eksempelvis gulerødder.
Ønskes tamfugle af egen avl, fjernes ungfugle når de er
flyvefærdige. Ungfuglene håndfodres derefter uden yderligere kontakt med
artsfæller.