Sommerfuglefinker

Længde  13 cm.     Rugeperiode  12  dage.     Flyvefærdig  21  dage.     Kuldstørrelse  3-6  æg.

Der findes flere arter af sommerfuglefinker, som alle sammen er repræsenteret i fuglehobbyen. Den mest farvestrålende og også den nemmeste at kønsbestemme er den almindelige sommerfuglefinke (Uraeginthus bengalus), der er let at genkende på grund af sine karakteristiske røde kindpletter hos hannen. Den nederste del af kroppen har en pragtfuld himmelblå farve, der kontrasterer til den lysebrune overside, hvilket den har til fælles med de andre arter af sommefuglefinker. Hunnerne er lysere i farven, og desuden mangler de den røde farve på siderne af hovedet. En sjælden farvevariatiolf er blevet observeret hos nogle hanner fra denne art; de har gulorange kindpletter i stedet for røde. Den almindelige sommerfuglefinke stammer fra den nordlige del af Afrika.

Hos blåhovedet sommerfuglefinke (U. cyanocephala) er den blå farve mere udbredt og dækker hele hovedet hos hannen. Hunnerne har en brunlig farve på toppen af hovedet og er desuden brune på midten af kroppens underside. Denne art findes i det nordøstlige Afrika.
Det tredie medlem af slægten er kendt under navnet Angola sommerfuglefinke (U. angolensis). Dens fjerdragt er grå på undersiden af kroppen, hvor hunnerne er lysere i farven end hannerne. Angola sommerfuglefinken stammer fra den sydlige del af Afrika.

Alle tre sommerfuglefinker behøver en omhyggelig akklimatisering, før man kan give dem adgang til en voliere i tempererede områder. Lad dem ikke komme udenfor, før der ikke længere er risiko for frost, og helst når vejret er nogenlunde stabilt. Der er størst chance for, at problemer opstår på dette tidspunkt, hvis fuglene ikke kan få let adgang til foder, så det er umagen værd at holde dem inde i læskuret i starten, hvor foderet og vandet bør være placeret.
Sommerfuglefinker har brug for en frøblanding til eksotiske finker, som indeholder forskellige typer hirse samt andre små frøsorter som negerfrø. De spiser også gerne friske græsfrø, fuglegræs og hirsekolber. Levende foder som mikro-fårekyllinger er vitalt til ungernes opfodring. Fuglene jager på dette tidspunkt insekter, og de vil ignorere ungerne, hvis de ikke kan finde nogen.