![]() | Velkommen til Parakitter.dk | ![]() |
Hjem | Stella's lori ( Charmosyna papou )
Længde 38 cm. Rugeperiode 26 dage. Flyvefærdige 56 dage.
Kuldstørrelse 2 æg. Der findes en gruppe lorier, som adskiller sig fra alle
andre lorier på grund af deres halefjer, der er længere og som spidser til mod
enden. Ud over Goldie's lori og Gua lori hører Stella's lori
(Charmosyna papou) også til denne gruppe. Den stammer fra højlandet i det
centrale Ny Guinea og er et pragtfuldt eksempel på denne gruppe. Stella' s lori
findes i to særskilte farvefaser. Hos den sorte fase, der kendes som den
melanistiske form, er stort set alle de røde fjer udskiftet med sorte; hos den
røde form har hunnen gule tegninger i nærheden af gumpen. Det røde område, som
er bevaret hos den melanistiske han, kan bruges til kønsbestemmelse. Næbbet bør
være klart rødt - en bleg farve er som regel tegn på leversvigt eller anden
kronisk sygdom. Stella's lori - dette er en han - er en af de mest elegante
af alle lorier. Den hopper hellere rundt på grenene, end den kravler. Denne
fugl kan blive meget tam i en volieres omgivelser. | Stella's Lori |