Hjem
Svaleparakit
( Lathamus discolor )
Længde 25 cm. Rugeperiode 18 dage. Flyvefærdige 42 dage.
Kuldstørrelse 4-5 æg.
Svaleparakitten), der tidligere blev regnet til
fladhaleparakitterne, er ikke så specialiseret som de egentlige lorier. Dens
tunge er ikke så vel tilpasset som loriernes, som har små papiller, der kan
rejses og fungere som børster, når de indsamler pollen. Svaleparakittens kost
bør indeholde frø såvel som frugt, grøntfoder og levende foder som for eksempel
melorme.
En visuel kønsbestemmelse er vanskelig, selvom hunnen
generelt er mere afdæmpet i farven end hannen. Det er en almindelig opfattelse,
at hannen har lidt større områder i farvetegningen med tydelige, spredte røde
fjer, især på brystet og på bugen, hvorimod hunnen er mere gulgrøn i det hele
taget, med blegere ben. Unge svaleparakitter er mindre farvestrålende end de
voksne og har mørk iris. En gul mutation er registreret hos denne art, men den
er meget sjælden. Den typiske, grønne fjerdragt er erstattet med gult i dette
tilfælde, hvorimod resten af fjerdragten ikke er påvirket. Det er muligt at
holde denne attraktive parakit som en koloni i en større voliere, og den kan
yngle med succes i sådanne omgivelser. Sæt parrene ind på samme tid og sørg for
et udvalg af redepladser.
Svale parakitten deler egenskaber med både lorierne og
parakitterne. Det er en sydlig fugl, der yngler på den australske ø Tasmanien
og flyver før vinteren på træk tværs over Bass Strædet, der adskiller Tasmanien
fra fastlandet.