Velkommen til Parakitter.dk

Hjem

Reklamer 

Gæstebog

Købes

Sælges


Sygdomsbehandling           Virussygdomme           Øjenlidelser


Sygdomsbehandling


Når man opdager en syg fugl, er det første man bør gøre, at fjerne den fra volieren og flytte den til et varmt miljø. Man kan få specielle hospitalsbure til dette formål, som er velegnede til mindre fugle. Til større arter vil du være nødt til at investere i en infrarød varmelampe, der er udstyret med en indstillelig temperaturkontrol. Lampen skal hænges op over fuglens isolationsbur, helst således at der er en temperaturforskel tværs over buret, så den ene ende er varmere end den anden. Efterhånden som fuglen kommer sig, vil den søge hen til det køligere område. En reflektorskærm rundt om pæren vil hjælpe med at kontrollere lampens stråler effektivt, mens en indstillelig temperaturkontrol gør dig i stand til at sænke lampens varme; et nødvendigt trin når fuglen skal re-akklimatiseres. En af ulemperne ved fuglesygdomme er, at symptomerne er forbavsende ens for flere forskellige sygdomme; at udrede årsagen kan være meget vanskeligt, hvilket er et problem, når behandlingen bør startes med det samme. I mange tilfælde vil sygdommen sandsynligvis være forårsaget af en bakterieinfektion, og den vil respondere godt på en behandling med antibiotika. Den slags medicin kan kun fås på recept fra en dyrlæge her i Danmark, men kan let fås andre steder fra; fra USA for eksempel, hvor antibiotisk medicin kan fås i håndkøb i dyrehandler.

Når man anvender antibiotika, skal man følge anvisningen til punkt og prikke og ikke stoppe en kur, før den anbefalede behandlingsperiode er gået, for selvom en fugl ser ud til at være kommet sig, så kan dens tilstand hurtigt blive dårlig igen. Hvis de overlevende bakterier udvikler modstandsdygtighed overfor antibiotikaen, vil en senere behandling næppe kunne lykkes.
Den mest almindelige administrationsmåde af antibiotika til fugle er gennem deres drikkevand, men dette er ikke en særligt pålidelig metode, for du kan aldrig være sikker på, hvor meget et sygt individ vil drikke- den vil måske ikke konsumere nok af medicinen til, at den kan virke effektivt. Undgå at give foder, som indeholder en stor mængde vand, som for eksempel frugt og grøntsager, for på denne måde at lokke fuglen til at drikke det medicinerede vand. Anbring vandet lige ved siden af en gren, hvis fuglen sidder der, i stedet for på bunden, således at det er inden for kort rækkevidde.. I nogle tilfælde, især for større arter, vil dyrlægen måske foretrække at give fuglen en injektion. Dette kan frem skynde fuglens rekonvalescens ret betydeligt med opfølgende behandling givet via fuglens foder eller drikkevand.
Det er vigtigt ikke at gå for hurtigt frem, når først fuglens tilstand begynder at bedres. Den vil næsten med sikkerhed have tabt i vægt, hvilket kan ses på den tydeligere fremtræden af dens brystben. Flyt ikke fuglen tilbage i volieren, før dens kondition er kommet tilbage til det normale, ellers kan den få et pludseligt tilbagefald. Vejret er ligeledes vigtigt fuglen må gradvist re-akklimatiseres til stuetemperatur og siden hen til temperaturen udendørs. Dette kan betyde, at en fugl, som har været syg, må forblive indendørs vinteren over, indtil den kan blive ordentligt re-akklimatiseret igen til et liv uden døre, når foråret kommer.



  
Et hospitalsbur til små syge fugle med et indstilleligt varmesystem







          


Sygdomme

 Redekasser

Ringmærkning

Korrekt blanding

Fodring af frøædere