Hjem
Undulater
( Melopsittacus erithacus )
Længde 20 cm. Rugeperiode 18 dage. Flyvefærdige 35 dage.
Kuldstørrelse 4-6 æg.
Undulaten er en papegøje og kaldes derfor også for
selskabspapegøjen. Den kendes i mange farvevarianter og er udbredt over hele
Australien, hvor den lever i større eller mindre flokke, hvor de drager fra
sted til sted for at opsøge føde. De mange blå, gule, og hvide farvevarianter
skyldes hovedsagelig krydsninger
Det er muligt hos den voksne undulat at finde ud af, hvilket
køn undulaten har. Vokshuden, som er den hud, som sidder ved bunden af næbbet,
er hos hannen mørkeblå, mens den hos hunnen er grønlig, gullig, eller brunlig
grå (beige).
Undulaten har behov for et bur, som er 70 x 40 x 70 cm. Men
selvfølgelig må det gerne være større, hvis man har mulighed for det. Det er
naturligvis mest optimalt, hvis fuglene kan flyve frit i en udendørs voliere.
Inde i buret anbringer man pinde, grene, (gerne fra naturen)
som fuglen kan gribe omkring. Grenene må gerne være af forskellig tykkelse, og
så tykke, at fuglen ikke kan gribe hele vejen rundt. Herved vil fuglen sætte
kløerne i grenen og derved få et naturligt slid af kløerne. I bunden af buret
kan man lægge sandpapir og grus. Undulater elsker at bade, så et fuglebadekar
eller andet, hvor der kan være et par cm. vand vil gøre lykke. Der skal være
trug til frisk drikkevand.
Hvis man ønsker at fuglene skal yngle, kan man sætte en
redekasse op på siden af buret. Derved undgår man, at redekassen optager plads
inde i buret. Der behøver kun at være et mindre indgangshul til redekassen. I
bunden af redekassen kommer man 4 til 6 cm savsmuld. Det er vigtigt, der ikke
er træk. Hvis volieren er indrettet rigtigt med beklædning af vindtæt materiale
på tre sider, kan undulaterne være ude hele året. I voliere kan man sætte
mindre træer gerne op til et par meters højde, fordi fuglene godt kan lide at
sidde højt. Fjerdragten vil ofte fremtræde pænere, når fuglene er i voliere,
end når fuglene er i et mindre bur.
Græsfrø og urter er naturlige foderemner. Agurk, gulerod,
salat, kan man udmærket fodre med. Herudover kan man hos nogle dyrlæger og
dyrehandler købe undulatfoderblandinger. Man tilbyder ny frøblanding dagligt,
og en til to gange om ugen tilsætter man vitamin A og D i form af levertran.
Endvidere kan man i buret sætte en kalksten op. Denne er med til at give fuglen
et kalktilskud og har samtidig en slibende effekt på næbet. Endvidere skal der
være frisk drikkevand. Fordi undulaterne optræder i flokke i naturen, trives de
bedst, hvis de er sammen med en eller flere. De kan gøres tamme, således at man
kan tage dem ud af buret og give dem en flyvetur. Man skal huske at lukke
vinduer og døre, fordi de er gode flyvere. Husk buret må ikke stå i direkte
sollys bag en rude, fordi temperaturen kan blive så høj, at fuglene dør!
Når først ungerne er klækket, vil du kunne høre dem pippe
efter mad, som regel når tusmørket nærmer sig, og du vil måske også kunne se
bortkastede æggeskaller på bunden af fuglenes område, hvor de ofte bliver smidt
et stykke væk fra selve reden. Lad være med at forstyrre fuglene med mindre du
har mistanke om, at noget er alvorligt galt; du kan blive årsag til, at reden
og ungerne opgives, især hos nervøse fugle som duer og hos mange pragtfinker.
Tilpas fuglenes foder på dette tidspunkt, så det indeholder flere nærende
proteiner, der kan tilfredsstille ungernes behov, når de skal vokse når det
gælder opvækstfoder som æggefoder. Dette kan anskaffes fra mange dyrehandler,
og det kan som regel tilbydes fuglene lige fra pakken, uden at det behøver at
blive opblandet i vand. En grundig hygiejne er vital på dette tidspunkt. Der
kan være en del forskel på undulatunger, når de udklækker, da æggene lægges
hver anden dag.
Genetik
Det er muligt at forudsige det sandsynlige resultat ved en
parring mellem 10 farvevarianten baseret på de genetiske love. Den grønne
undulat er dominant overfor andre farvevarianter, hvilket betyder, at hvis en
blå undulat parres med en grøn, vil alle ungerne blive grønne, men de vil bære
dispositionen for den blå farve i deres gener, som det kan ses i den første
parring i tabellen neden for. Disse fugle kaldes for split (angives i tabellen
ved hjælp af en skrå linie). Når de parres indbyrdes, skulle de give en
procentdel blå unger, hvilket ses for den anden og for den tredie parring. Alle
sådanne kombinationer opstår tilfældigt, så tallene er gennemsnitsværdier. Det
svarer næsten til at slå plat og krone. Resultaterne, der vises i tabellen,
skal derfor kun opfattes som vejledende, men vil efter et voksende antal
parringer stemme bedre og bedre overens med gennemsnitsværdien.
En nøjagtig bogføring er vigtig, når det drejer sig om
farveavl og om at styre et udstillingsstutteri. Det er vigtigt at have en
avlsbog for sådanne fugle, så du kan få opklaret deres oprindelse og slægtskab
tilbage gennem en længere tidsperiode. Det vil hjælpe dig, når du skal
beslutte, hvilke fugle der skal parres i fremtiden, og det vil give dig
muligheden for at optimere antallet af unger, der måske vil klækkes i en
bestemt farve, eller bestemme, hvilke fugle der måske vil producere unger med
det bedste udstillingspotentiale.
Selve avlsbogen vil vise optegnelser over alle de fugle, du
har i din samling, med informationer om oprindelse, ringnummer,
udstillingsresultater og lignende oplysninger. Disse optegnelser skal stemme
overens med observationsskemaet på yngleburene, der giver detaljer om det
voksne par; datoen hvor det første æg blev lagt; hvornår det sandsynligvis vil
klække; antallet af æg i kuldet; antallet af unger der udklækkes og eventuelle
dødsfald i opvækstperioden; ungernes farve samt ringnummer; og den dato de er
fløjet fra reden. Når et par har afsluttet yngleperioden, kan disse detaljer
føres over til et avlsregister, hvilket gør dig i stand til at vurdere
avlsfremskridtet hos de enkelte par - for eksempel, potentielle
udstillingsfugle - og de unger, der beholdes i stutteriet, kan blive opført
direkte i avlsbogen. Du kan anskaffe fortrykte skemaer eller få specielle
computerprogrammer. Man kan også få fortrykte observationsskemaer, men du kan
også bare kan tegne eller få udprintet disse selv.
Sandsynligt resultat
Grøn x blå> 100%
grøn/blå
Grøn/blå x grøn/blå> 50% grøn/blå + 25% blå + 25% grøn
Grøn/blå x blå> 50% grøn/blå + 50% blå
Grøn/blå x grøn> 50% grøn/blå + 50% grøn
Blå x blå> 100% blå
Kønsbundne egenskaber
Lutinoen og kanelfarvede mutationer er kønsbundne egenskaber
i forbindelse med nedarvning hos undulater, som de er det hos de fleste andre
fugle. Den mutation, der er ansvarlig for ændringen af farven, er lokaliseret
til kønskromosomerne, som er afgørende for individets køn. Dette har en direkte
betydning for det forventede farvere sult at i tabellen, fordi et af hunnernes
kønskromosomer er kortere end det andet. Det betyder, at de i modsætning til
hannerne ikke kan være split for en køns b unde n egenskab. Det sandsynlige resultat
ved de forskellige krydsninger vil derfor blive:
Grøn han x lutino hun> 50% grøn/lutino hanner + 50%
grønne hunner
Lutino han x grøn hun> 50% grøn/lutino hanner + 50%
lutino hunner
Grøn/lutino han x lutino hun> 25% grøn/lutino hanner +
25% lutino hanner + 25% grønne hunner + 25% lutino hunner
Grøn/lutino han x grøn hun> 25% grønne hanner + 25%
grøn/lutino hanner + 25% grønne hunner + 25% lutino hunner
Lutino han x lutino hun> 50% lutino hanner + 50% lutino
hunner