Velkommen til Parakitter.dk

Hjem

Reklamer 

Gæstebog

Købes

Sælges



Til parakitter          
Til finker          Til lori

Undulater

( Melopsittacus erithacus )

  

Længde 20 cm. Rugeperiode 18 dage. Flyvefærdige 35 dage. Kuldstørrelse 4-6 æg. 

Undulaten er en papegøje og kaldes derfor også for selskabspapegøjen. Den kendes i mange farvevarianter og er udbredt over hele Australien, hvor den lever i større eller mindre flokke, hvor de drager fra sted til sted for at opsøge føde. De mange blå, gule, og hvide farvevarianter skyldes hovedsagelig krydsninger
Det er muligt hos den voksne undulat at finde ud af, hvilket køn undulaten har. Vokshuden, som er den hud, som sidder ved bunden af næbbet, er hos hannen mørkeblå, mens den hos hunnen er grønlig, gullig, eller brunlig grå (beige).

Undulaten har behov for et bur, som er 70 x 40 x 70 cm. Men selvfølgelig må det gerne være større, hvis man har mulighed for det. Det er naturligvis mest optimalt, hvis fuglene kan flyve frit i en udendørs voliere.
Inde i buret anbringer man pinde, grene, (gerne fra naturen) som fuglen kan gribe omkring. Grenene må gerne være af forskellig tykkelse, og så tykke, at fuglen ikke kan gribe hele vejen rundt. Herved vil fuglen sætte kløerne i grenen og derved få et naturligt slid af kløerne. I bunden af buret kan man lægge sandpapir og grus. Undulater elsker at bade, så et fuglebadekar eller andet, hvor der kan være et par cm. vand vil gøre lykke. Der skal være trug til frisk drikkevand.

Hvis man ønsker at fuglene skal yngle, kan man sætte en redekasse op på siden af buret. Derved undgår man, at redekassen optager plads inde i buret. Der behøver kun at være et mindre indgangshul til redekassen. I bunden af redekassen kommer man 4 til 6 cm savsmuld. Det er vigtigt, der ikke er træk. Hvis volieren er indrettet rigtigt med beklædning af vindtæt materiale på tre sider, kan undulaterne være ude hele året. I voliere kan man sætte mindre træer gerne op til et par meters højde, fordi fuglene godt kan lide at sidde højt. Fjerdragten vil ofte fremtræde pænere, når fuglene er i voliere, end når fuglene er i et mindre bur.

Græsfrø og urter er naturlige foderemner. Agurk, gulerod, salat, kan man udmærket fodre med. Herudover kan man hos nogle dyrlæger og dyrehandler købe undulatfoderblandinger. Man tilbyder ny frøblanding dagligt, og en til to gange om ugen tilsætter man vitamin A og D i form af levertran. Endvidere kan man i buret sætte en kalksten op. Denne er med til at give fuglen et kalktilskud og har samtidig en slibende effekt på næbet. Endvidere skal der være frisk drikkevand. Fordi undulaterne optræder i flokke i naturen, trives de bedst, hvis de er sammen med en eller flere. De kan gøres tamme, således at man kan tage dem ud af buret og give dem en flyvetur. Man skal huske at lukke vinduer og døre, fordi de er gode flyvere. Husk buret må ikke stå i direkte sollys bag en rude, fordi temperaturen kan blive så høj, at fuglene dør!

Når først ungerne er klækket, vil du kunne høre dem pippe efter mad, som regel når tusmørket nærmer sig, og du vil måske også kunne se bortkastede æggeskaller på bunden af fuglenes område, hvor de ofte bliver smidt et stykke væk fra selve reden. Lad være med at forstyrre fuglene med mindre du har mistanke om, at noget er alvorligt galt; du kan blive årsag til, at reden og ungerne opgives, især hos nervøse fugle som duer og hos mange pragtfinker. Tilpas fuglenes foder på dette tidspunkt, så det indeholder flere nærende proteiner, der kan tilfredsstille ungernes behov, når de skal vokse når det gælder opvækstfoder som æggefoder. Dette kan anskaffes fra mange dyrehandler, og det kan som regel tilbydes fuglene lige fra pakken, uden at det behøver at blive opblandet i vand. En grundig hygiejne er vital på dette tidspunkt. Der kan være en del forskel på undulatunger, når de udklækker, da æggene lægges hver anden dag. 

Genetik 

Det er muligt at forudsige det sandsynlige resultat ved en parring mellem 10 farvevarianten baseret på de genetiske love. Den grønne undulat er dominant overfor andre farvevarianter, hvilket betyder, at hvis en blå undulat parres med en grøn, vil alle ungerne blive grønne, men de vil bære dispositionen for den blå farve i deres gener, som det kan ses i den første parring i tabellen neden for. Disse fugle kaldes for split (angives i tabellen ved hjælp af en skrå linie). Når de parres indbyrdes, skulle de give en procentdel blå unger, hvilket ses for den anden og for den tredie parring. Alle sådanne kombinationer opstår tilfældigt, så tallene er gennemsnitsværdier. Det svarer næsten til at slå plat og krone. Resultaterne, der vises i tabellen, skal derfor kun opfattes som vejledende, men vil efter et voksende antal parringer stemme bedre og bedre overens med gennemsnitsværdien.

En nøjagtig bogføring er vigtig, når det drejer sig om farveavl og om at styre et udstillingsstutteri. Det er vigtigt at have en avlsbog for sådanne fugle, så du kan få opklaret deres oprindelse og slægtskab tilbage gennem en længere tidsperiode. Det vil hjælpe dig, når du skal beslutte, hvilke fugle der skal parres i fremtiden, og det vil give dig muligheden for at optimere antallet af unger, der måske vil klækkes i en bestemt farve, eller bestemme, hvilke fugle der måske vil producere unger med det bedste udstillingspotentiale.

Selve avlsbogen vil vise optegnelser over alle de fugle, du har i din samling, med informationer om oprindelse, ringnummer, udstillingsresultater og lignende oplysninger. Disse optegnelser skal stemme overens med observationsskemaet på yngleburene, der giver detaljer om det voksne par; datoen hvor det første æg blev lagt; hvornår det sandsynligvis vil klække; antallet af æg i kuldet; antallet af unger der udklækkes og eventuelle dødsfald i opvækstperioden; ungernes farve samt ringnummer; og den dato de er fløjet fra reden. Når et par har afsluttet yngleperioden, kan disse detaljer føres over til et avlsregister, hvilket gør dig i stand til at vurdere avlsfremskridtet hos de enkelte par - for eksempel, potentielle udstillingsfugle - og de unger, der beholdes i stutteriet, kan blive opført direkte i avlsbogen. Du kan anskaffe fortrykte skemaer eller få specielle computerprogrammer. Man kan også få fortrykte observationsskemaer, men du kan også bare kan tegne eller få udprintet disse selv.

Sandsynligt resultat
 

 Grøn x blå> 100% grøn/blå

Grøn/blå x grøn/blå> 50% grøn/blå + 25% blå + 25% grøn

Grøn/blå x blå> 50% grøn/blå + 50% blå

Grøn/blå x grøn> 50% grøn/blå + 50% grøn

Blå x blå> 100% blå

 

Kønsbundne egenskaber 

Lutinoen og kanelfarvede mutationer er kønsbundne egenskaber i forbindelse med nedarvning hos undulater, som de er det hos de fleste andre fugle. Den mutation, der er ansvarlig for ændringen af farven, er lokaliseret til kønskromosomerne, som er afgørende for individets køn. Dette har en direkte betydning for det forventede farvere sult at i tabellen, fordi et af hunnernes kønskromosomer er kortere end det andet. Det betyder, at de i modsætning til hannerne ikke kan være split for en køns b unde n egenskab. Det sandsynlige resultat ved de forskellige krydsninger vil derfor blive:

Grøn han x lutino hun> 50% grøn/lutino hanner + 50% grønne hunner

Lutino han x grøn hun> 50% grøn/lutino hanner + 50% lutino hunner

Grøn/lutino han x lutino hun> 25% grøn/lutino hanner + 25% lutino hanner + 25% grønne hunner + 25% lutino hunner

Grøn/lutino han x grøn hun> 25% grønne hanner + 25% grøn/lutino hanner + 25% grønne hunner + 25% lutino hunner

Lutino han x lutino hun> 50% lutino hanner + 50% lutino hunner










          



 Alexanderparakit

 Blommehovedet parakit

 Blå rosella

 Bourke's parakit

 Demerara conure

 Dværgpapegøjer

 Kinaparakit

 Langnæbsparakit

 Nordlig rosella

 Nymfeparakit

 Pennant rosella

 Prinsesseparakit

 Rødbrystet græsparakit

 Rød rosella

 Sangparakit

 Senegalpapegøje

 Skægparakit

 Solparakit

 Stanleyrosella

 Spurvepapegøjer

 Svaleparakit

 Turkis parakit

 Undulater