Hjem
Zebrafinke
( Poephila guttata castanotis )
Længde 10 cm. Rugeperiode 12 dage. Flyvefærdige 20 dage.
Kuldstørrelse 4-6 æg.
Den mest udbrete australske pragtfinke i fuglehobbyen er
zebrafinken, der kaldes således på grund af de sorte og hvide striber på
siderne af hannens krop. Hunnen er til sammenligning mere dæmpet i farven,
selvom nogle kan have hvide tegninger.
Kønnene kan desuden
bestemmes på næbbet hannens næb er klarere rødt. Den første mørkøjede, hvide
mutation dukkede op i 1921. Den kan genkendes fra den hvide med tegning, fordi
hannerne af sidstnævnte type har bevaret den karakteristiske farvetegning på
siderne af kroppen. Brogede
zebrafinker,dvs. individer, der både har hvide og farvede områder i deres
fjerdragt, opdrættes i forskellige farver den brogede mutation er blevet parret
med andre farvemutationer såsom den lysebrune,hvor kropsfarven nærmere er
lysebrun i stedet for grå.. Med hensyn til ensfarvede mutationer er der
fremavlet cremefarvede og sølvfarvede former, mens mere lokaliserede
farveændinger i løbet af de seneste år har ført til skabelsen af varianter som
den orangebrystede og den sortbrystede. Der er ikke kun opstået mutationer med
afvigelser i farven. Der er desuden en toppet form af zebrafinken, som findes i
enhver farve.
Toppen danner et cirkulært fjerområde på midten af hovedet.
Den gulnæbbede variant, hvor ben og fødder desuden er lysere i farven, er
sjældnere end den toppede. Zebrafinken er en let fugl at passe. Dens basisfoder
bør bestå af af blandet hirse og kanariefuglefrø, suppleret med grønt og
blødfoder. Et vitamin og mineraltilskud, der drysses ud over det fugtige
grøntfoder, hjælper med at kompensere for de næringsmæssige mangler i frøene.
Zebrafinker trives godt i grupper og sammen med pragtfinker af den samme
størrelse, de kan også holdes sammen med små duer og nymfeparakitter. De er
relativt hårdføre, men de behøver beskyttelse mod vind og vejr, så de bør
opmuntres til at sove i volierens læskur, især når vejret er dårligt.
Par af zebrafinker vil som regel falde godt til indendørs
selvom deres konstante kvidren kan være en ulempe. Udendørs er deres kvidren
ikke højt nok til at forstyrre naboerne. Et par yngler villigt enten i en
voliere eller i et bur, hvor de benytter en redekasse eller en redekurv. Når
parret først er begyndt at ruge, så giv dem ikke mere redemateriale de kan
begynde at bygge hen over æggene. Ungerne begynde at klække efter cirka 12 dage
og er flyvefærdige, når de er omtrent tre uger gamle. Voksne fugle kan få to
eller måske tre kuld hurtigt efter hinanden. Fjern rederne på dette tidspunkt
for at forhindre parret i at blive overbelastet.
Ungfuglene bliver kønsmodne fra omkring tre måneder og fremefter, men det er ikke en god ide at lade dem yngle, før de er mindst seks måneder gamle og fuldt udviklede.
